Profil

Jeg arbejder, som jeg gør i dag, fordi jeg selv har vandret en vej, der har formet mig dybt.

Jeg er opvokset i en dysfunktionel familie, hvor jeg tidligt lærte at tilpasse mig, mærke stemninger og bære mere ansvar, end et barn burde.

Det satte spor i både min krop, mit nervesystem og min måde at være i verden på.

Det var først senere i livet, at jeg begyndte at forstå, hvor meget min krop bar på — og hvor meget mine indre barn-dele stadig forsøgte at navigere i gamle mønstre.

Det blev starten på en lang og kærlig rejse hjem til mig selv.
En rejse gennem kropsterapi, mindfulness, healing, indre barn-arbejde og dybe spirituelle oplevelser, som overrasker en og i et splitsekund ændrer ens livsopfattelse.

Derfor ved jeg, hvordan det føles, når:

  • kroppen spænder op uden udløsende årsag
  • nervesystemet er overaktivt
  • man føler sig alene i det indre kaos
  • gamle følelser pludselig dukker op
  • man længes efter ro, forståelse og et sted at lande

Min egen historie har givet mig en særlig sans for at holde mennesker — både i det sårbare, det stille og det ordløse.

Jeg møder dig fra et sted af  “jeg forstår, fordi jeg selv kender det indefra.”

I dag arbejder jeg med en dyb respekt for alt det, vi mennesker bærer på.

For mig er terapi ikke bare en metode; det er et nært, ægte og kærligt møde, hvor to mennesker deler et rum, og hvor healing får lov at ske i det tempo, der er rigtigt.

Mit terapeutiske rum er bygget på:

  • tryghed og stabilitet
  • ro og langsomhed
  • empati og ægte menneskelighed
  • respekt for din proces
  • og en dyb tro på, at alle kan finde hjem i sig selv igen

Det er min erfaring — både gennem livet og gennem mit arbejde — at når vi bliver mødt med nærvær, forståelse og varme, sker der noget i os.

Vi slipper lidt mere.
Vi lander lidt dybere.
Vi begynder at komme hjem.

Hos mig får du et rum, hvor du bare kan være dig, med alt hvad du bærer på, alt hvad du drømmer om og alt det du ønsker at slippe.

Som en del af min udvikling tager jeg løbende kurser og går stadig jævnligt i terapi og får supervision, og mindfulness er en integreret del af min hverdag. Jeg gør det ikke kun for mine klienters skyld men også for min egen, så jeg i dag kan føle mig som et rigt og priviligeret menneske.

Jeg er medlem af FaDP – Foreningen af danske Psykoterapeuter, og følger deres retningslinjer for samtaler.

Jeg har mine lokaler på
Sindrupvej 1
7760 Hurup Thy

Terapeut

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os