Totum Kropsterapi i Hurup Thy, nær Thisted, Struer og Skive

– når kroppen får lov at give slip og finde hjem

Totum kropsterapi er en helhedsorienteret og dybt virkningsfuld behandlingsform for dig, der mærker spændinger, stress, uro eller smerter – og som ønsker mere ro, bevægelse og balance i både krop og sind.

Her er kroppen indgangen.
Ikke fordi noget er forkert – men fordi kroppen ofte bærer på mere, end vi er bevidste om i hverdagen. Det er for dig, der ønsker en behandling, som går dybere end symptomerne og støtter kroppen i at regulere sig selv, i sit eget tempo.

Kroppen rummer svaret – også når hovedet er fyldt

Vi er alle født med en naturlig kontakt til kroppen. Med livserfaringer, belastninger og forventninger lærer mange af os at spænde op, holde ud og holde sammen på os selv. Over tid kan det vise sig som smerter, spændinger, træthed, uro, stress, angst eller en følelse af at være afkoblet sig selv.

Krop og psyke hænger uløseligt sammen. Når vi går med følelsesmæssige eller mentale belastninger, sætter det sig i kroppen – og når kroppen er i ubalance, påvirker det vores mentale trivsel.

I Totum kropsterapi arbejder vi ikke kun med det sted, hvor det gør ondt, men med de bagvedliggende mønstre og spændinger, som kroppen har opbygget for at beskytte dig.

Kroppen husker ofte det, som sindet ikke kan sætte ord på. Når kroppen får lov at slippe, opstår der mere plads, frihed og indre ro.

Sådan foregår Totum Kropsterapi

Behandlingen foregår i rolige og trygge rammer hos mig nær Thisted.
Vi starter med en kort samtale, så jeg kan danne mig et billede af dine udfordringer og behov.

Du ligger på briksen iført undertøj og dækket af et tæppe. Behandlingen begynder med blid, pulserende massage, som hjælper kroppen med at falde til ro og nervesystemet med at regulere sig.

Herefter arbejder jeg – alt efter dit behov – med:

  • pulserende og dybdegående massage
  • triggerpunkter og akupressur
  • stræk og blid ledfrigørelse
  • guidet åndedræt
  • zoneterapeutiske greb
  • aktivering af lymfesystemet

Kombinationen af disse teknikker støtter kroppens evne til at restituere, slippe ophobede spændinger og genoprette forbindelsen mellem krop og hoved.

Du bestemmer, hvor dybt vi går

Totum kropsterapi kan stå helt alene som en fysisk behandling, hvis du ønsker:

  • mindre spænding i nakke, skuldre eller lænd
  • mere bevægelighed og kropslig lethed
  • hjælp til specifikke fysiske problematikker (knæ, ankler, albuer m.m.)
  • ro i nervesystemet
  • bedre søvn og færre spændingsrelaterede smerter

Behandlingen virker i sig selv. Kroppen kan slippe og finde balance alene gennem den manuelle behandling – uden at vi behøver at tale om det, der ligger bag.

Hvis der undervejs opstår følelser, indsigter eller erindringer, møder vi dem, hvis det føles rigtigt for dig. Det er aldrig et krav – men en mulighed.

Alt foregår nænsomt og med respekt for dine grænser.

Når kroppen åbner – kan dybere forandring ske

For nogle åbner kroppen for gamle spændinger, følelser eller mønstre, der har ligget gemt. Med støtte gennem berøring, tryk og åndedræt får kroppen mulighed for at slippe det, den ikke længere behøver at bære.

Totum kropsterapi kan med fordel indgå som supplement til psykoterapi, hvor kroppen ofte kan åbne døre, som det kognitive arbejde alene ikke kan nå.

Mange oplever efterfølgende:

  • større kropsbevidsthed
  • mere indre ro og klarhed
  • øget bevægelsesfrihed
  • bedre kontakt til egne behov og grænser

Praktisk information

Behandlingen foregår hos mig nær Thisted.

En session varer 90 minutter – fra du træder ind ad døren, til du går igen.
Selve behandlingen på briksen varer ca. 70 minutter.

Du vælger selv, om du ønsker en enkelt behandling eller et forløb. Forandring tager tid – og kroppen slipper i det tempo, den er klar til.

Totum kropsterapi er for dig, der ønsker varig lindring, dyb ro og en følelse af at komme hjem i dig selv.

Totum Kropsterapi i Thisted

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os